Historie

Andelsboligforeningen Livjægergade 27-29/Willemoesgade 58-58E (AB Williv) blev stiftet den 17. oktober 2017.
Ejendommen er opført i 1889, og bestod på stiftelsestidspunktet af 56 andele (heraf 2 erhvervslejemål). Placeret i Danmarks ældste villakvarter, Rosenvænget, midt i indre Østerbros grønne oase, kan man ikke ønske sig en bedre matrikel. 

1889: Nybyggeri - 5 etages beboelsesbyggeri

En del af Bogbinderkareen

AB Williv er en del af den skønne fælles gård, Bogbinderkareen, som blev anlagt i 2002 af Københavns Kommune. Gården er opkaldt efter en af de sidste erhvervsvirksomheder i gården, der var et bogbinderi.

“Velhavernes kvarter”

Indre Østerbro er historisk kendt som “velhavernes kvarter”, et kvarter med en gammel og fin historie og hjemsted for en lang række vigtige bygninger, ambassader, pladser og forretninger.

Andelsforening midt i Rosenvænget – Danmarks første villakvarter

Rosenvænget er et villakvarter på indre Østerbro i København og formentlig Danmarks ældste villakvarter, grundlagt 1857.
Kvarterets udstrækning begrænses omtrent af gaderne Rosenvængets Sideallé, Holsteinsgade, Livjægergade, Næstvedgade, Strandboulevarden, Nordre Frihavnsgade og Ved Vænget.

I 1863, da første generation af huse stod færdig, blev Rosenvænget beskrevet i Illustreret Tidende, der betegnede kvarteret som “Byens smukkeste Kvarteer”

Facade mod Livjægergade
Facade mod Livjægergade

Kunstnere, musikere, erhvervsfolk, embedsfolk og militærfolk

Villaerne og de grønne, landlige omgivelser appellerede til borgerskabet. Beboere i kvarteret var blandt andre højtrangerede erhvervsfolk, ingeniører, en højesteretspræsident, militærfolk og vigtige embedsmænd. Også tidens kunstnere flyttede til Rosenvænget; en lang række kendte danske malere, komponisten JPE Hartmann (en af Danmarks betydeligste komponister), skuespillerinden Johanne Luise Heiberg (Fru Heiberg), den store danske pianofabrikant Frederik Møller (bl.a. Direktør for Hornung og Møller) m.fl.

Gårdhave

Rosenvænget før villaerne

I sidste halvdel af 1700-tallet lå der på området gården Rosenvenge, landstedet Rosendal og det tilhørende Rosenengen.

Indre Østerbro i dag

Indre Østerbro ligger i den nordøstligste del af Københavns Kommune og støder op til bydelen Nørrebro mod vest, bydelen Indre By mod syd og bydelen Østerbro mod nord. Mod øst ligger Søndre Frihavn og Langelinie med udsigt over Øresund. Bydelens areal er 6,76 km², og den har et indbyggertal på 46.095 og en befolkningstæthed på 6.817 beboere pr. km².